Udpluk af Knud P - anmeldelser
|
SEPARATUDSTILLING PÅ VILLA AURORA, juli 2009,
Anmeldelse
Knud P. Petersen begyndte allerede at male som 10-årig.
Det var et blomstermotiv, som blev det første værk i hans liv, og
dette befinder sig stadig i Knud P`s
privateje.
Knud P. ville gerne være billedkunstner, men familien forlangte, at
han lærte noget andet først - for billedkunst kunne man jo ikke leve
af ! - så han fik en uddannelse som håndværker og bygningsingeniør.
Efter afsluttet eksamen var han frit stillet og har arbejdet med
maleriet siden. Hans store forbilleder er og har altid været malere
som van Gogh, Karl Isakson, Edv. Munch og Oluf Høst.
Som enhver kunstner tænder sit lys ved en andens bål, fornemmer man
tydeligt, - spec.i hans tidligere arbejder ,- den inspiration, som
han har fået gennem disse store kunstnere, dog uden at miste sit
eget særpræg. Han står for sin egen mystik, som stråler ud fra alle
hans værker. Helt specielt fra de seneste år.
Ligesom Munch og Oluf Høst på deres vandringer ikke tog malergrej
med, men blot åbnede sig og mættede sig med malerisk oplevelse, for
siden at befri sig, og udmønte sine iagttagelser på lærredet,
således i alt væsentlig også med Knud P.
Han arbejder i regelen ikke ansigt til ansigt med sit motiv, men
udfra aflejringer i sindet. Ud fra en indtryksrigdom, følelse og
fantasi gengiver han de spontane åbenbaringer, han modtager fra en
anden Verden gennem psykiske improvisationer, så man som beskuer
fornemmer det i sit sind og på sin krop.
Det er ikke en umiddelbar oplevelse der omsættes i farve og billede,
men derimod en opsummeret bestand af indtryk og oplevelse der øses
af. Hertil skal nævnes, at Knud P også arbejder med oliefarve og
tusch m.v. på papir, hvor han med følsomhed, fantasi og varme farver
giver udtryk for nogle budskaber og problemer - såvel personlige, -
som dem der er oppe i tidens debat. Det er kunst der kræver tid og
skal nærlæses ved brug af beskuerens egen fantasi. Ikke noget man i
hast defilerer forbi med en rød pølse og en bajer i hånden !
Derfor falder disse værker nok ikke helt i tråd med tidens trend.
Men det er kunst som vil bestå og leve videre i fremtiden, hvor den
opvoksende ungdom er mere opmærksom på, at god kunst skal engagere
og give Een noget med hjem til oplagring i den åndelige, spirituelle
bagage.
Knud P. kan have et arbejde stående i længere tid og så pludselig
tilføje eller ændre en detalje og fremkalde en ny virkning - enten
ved hjælp af sine pensler eller ved at påføre en ny farve med de
bare næver. Andre gange bliver det kasseret og malet helt over, -
klar til at modtage nye indtryk fra den natur og de mennesker og dyr
som omgiver ham.
Men ligegyldig hvilke midler der tages i anvendelse, så peger de
altid på denne ejendommelige billedgrund i mennesket, som forvandler
livets oplevelser og erfaringer til metafysiske visioner, som
fornuften afviser eller klogeligt overser.
sign. WH. |
|
AMTSRÅDHUSET,
NYK. F., "HUSETS KUNSTFORENING", januar 2006.
Knud P. Petersen udstiller malerier og krukker.
=================================
Knud
P. Petersen er med en dåbsattest fra 1929 en ældre erfaren kunstner
med en stribe af udstillinger og udsmykningsopgaver bag sig. Når man
beskuer hans billeder, fornemmer man tydeligt, at det håndværks- mæssige
er i orden. Helhedsindtrykket af udstillingen er dæmpet farvede,
overvejende grønne billeder, hvor der i et antydet landskab eller i
en skov opholder sig diverse dyr og mennesker i spredt uorden.
Fokuserer man de bifokale briller på detaljerne i billederne, vil man se, at det erotiske er et meget frem- trædende element, og det er tydeligt, at Knud P. Petersen - meget sympatisk - foretrækker rigtige kvinder, som ikke har forgrebet sig på Ladyshaveren. Billederne fremtræder som ikke anmasende inspirationskilder for fantasien og kunne gøre sig godt på mange vægge. Knud P. Petersen forsøger heller ingen nytolkning af maleriets muligheder, men synes at have hentet inspiration bl.a. hos den internationale superstar Marc Chagall, bl.a. i et svævende æselhoved, som er et af Chagalls klassiske ikoner. Alt i alt en rar og venlig udstilling i en ellers mørk tid. Sven Aagaard |
|
Udstilling
i Falcks kunstforening, år 2000
HAN
MALER UDEN OPLÆG OG SKITSER
Billedkunstner
Knud P. Petersen på Møn er årets kunstner i Kunstforeningen.
Han
maler i grænselandet mellem det bevidste og ubevidste og giver plads til både
drømme
og dæmoner.
Måske
vil nogle sige, at der hverken er hoved eller hale i maleriet. Men det er
absolut ikke korrekt, for der er altid mindst èt hoved og ofte en hale i de
malerier som billedkunstneren Knud P. Petersen på Møn producerer.
Med udgangspunkt i naturoplevelser og en overbevisning om, at vi som mennesker lever flere liv, bevæger han sig i grænselandet mellem det bevidste og det ubevidste. Og det giver plads til både hoveder og haler som symbol på genfødsel og natur. Og alle malerier rummer mindst èt ansigt, nemlig kunstnerens eget.
Akkurat
som filmskaberen Alfred Hitckock altid selv havde en lille birolle i sine
film, maler Knud P. Petersen sig selv ind i alle malerier i form af et
bebrillet ansigt.
Malerierne fra den 71årige billedkunstner kræver nærlæsning, men så opdager beskueren også en række detaljer og symboler, der fører over i et grænseland, hvor man tvinges til at overskride logikkens grænser og erkende det irrationelle som virkelighed. Fantasien får et stort spillerum, hvori der bevæger sig dæmoner, drømme, eventyr, men også noget ganske jordnært som træer og en lille sø. Og inspirationen til det hele hentes i den daglige færd på de 5 tønder land store parkområde, som omgiver Villa Aurora på Møn, hvor Knud P. Petersen bor. I øvrigt en meget kendt villa, idet filmstjernen Asta Nielsen levede sine sidste leveår på dette sted, gift med antikvitetshandler Anders Chr. Theede. "Mine billeder skabes først under selve arbejdsprocessen. Der er ikke forudgående oplæg eller skitser
og
jeg har derfor ingen forudfattet mening om hvad malerierne skal forestille,
når de er færdige - men ofte
bliver
resultatet spændende og smukt", siger Knud P. Petersen - og et
voksende antal købere giver ham ret.
afskrift fra personalebladet FALCKEN i år 2000. |
|
Uddrag:
...Knud P`s værker er ikke, nødvendigvis, udtryk for, at kristendommen har forrang; de kan både opfattes som kristne symboler eller som ursymboler: Kvinden, moderskabet, erotikken under èt, kærligheden til jordelivet, men ligeledes troen på det hinsidige, på livets fortsættelse i en anden dimension. Museumsinspektør: mag.art Anne Cathrine Woldsgaard Iversen, Ordrupgaard. |
|
Uddrag:
Knud P. Petersen`s kunst har et vist religiøst præg, som samtidig har noget fragmentarisk over sig. Man ser f.eks. et goldt og fremmedgjort rum med mennesker, tilsyneladende overladt til sig selv, i noget, der ligner en spaltet ensomhed, og dog alligevel overvåget, måske ligefrem beskyttet af guddommelige, engleagtige væsener. Malestilen karakteriseres ved en ganske markant kontrast mellem lys og mørke, vel nok mellem det guddommelige og det menneskelige, man fornemmer en farvemæssig og kompositorisk hårdhed i skildringen af det jordiske, hvorimod den oversanselige verden næsten har skitsens præg, gennemskinnet af et transcendent lys. S. Ha. (Sys Hartmann), Weilbachs kunstnerleksikon |
|
Pressen
skrev bl.a. i Kunstavisens
majnummer 1999, v/
Peter Eriksen. (uddrag)
I
Knud Petersen`s malerier finder man en masse rebuskoder i paradisets fugle
og hjorte, i sorgløs tilstedeværelse blandet op med sfæriske ånder, kors
og kirker, nyfødte og affældige skikkelser, i en stor livscyklus, men også
visse erotiske elementer.
.... spændende er det at gå på opdagelse i hans blanding af mystik og poesi. |
|
Sydslesviske
kunstkreds v/
Leif Dahl. (uddrag)
Knud
P. Petersen har fundet et billedsprog, der ofte er souveraint om end på
enkel, ja næsten naiv vis er i stand til at fastholde den flygtige,
foruroligende og undertiden dejlige skjulte virkelighed, som vi ellers ikke
ser - fordi vi jo er så fikserede på vores fornuft, vores egen rationelle
fotografiske forenklede og forkortede udgave af virkeligheden.
.....Maleren anvender - og forfiner især - følgende tre slags virkemidler; de brudte, pastelagtige og tilslørede farver i f.eks. blå turkis og blå grøn, den antydningsvise tegning og billedopbygningen, som overraskende nok lader hånt om vedtagne naturalistiske love og næsten altid udfolder sig i fineste balance og fornemmelse for billedfladen. |
|
Sydsjællanske
Tidende 2003, anm.: Bent Ingwersen. ( uddrag)
....
hvor fabelen, eventyret, erotikken, troen og drømmen smelter sammen til èt
og overskrider logikkens grænser. Alt kommer til udtryk i en sanselig,
overnaturlig og drømmeagtig atmosfære - en verden på godt og ondt, hvor
uforenelige ting synes at mødes på lærredet og danne sit eget
vidunderlige liv..
|
|
Auslese:
Grevemühlener
Zeitung, 29. juni 1999, anm.
Wilfried Erdmann.
... Er hat ein innige Beziehung zur Natur und Kreatur...
...Sein
Hauptthema ist das "Woher und das Wohin" im Leben. Da er ein Anhänger
der Reinkarnation ist, möchte er dem Betrachter mit seinen Bildern unter
anderem auch die Angst von den Tod nehmen, da es ihr nach seiner Meining überhaupt
nicht gibt. Seine Bilder sind eine Mischung aus Traum und Wirklickeit. Er
ist bekannt dürch viele Ausstellung und Auszeichnungen...
Ilse Rudat (Uetersener Nachrichten) Auslese:
Lübecker
Nachrichten 15.juli 1998, anm.
Alex Canaris. |
Hvis
du er kommet til denne side via en søgemaskine, vises siden ikke i frames. Klik
her for korrekt
sidevisning.
Tilbage